Vi har 52 gæster online
ORDINÆR GENERALFORSAMLING 2012
Hermed indkaldes til Hvidovre Karate Klubs ordinære generalforsamling 2012. Medlemmer, instruktører og forældre opfordres til at møde op – generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed, og her kan du få indflydelse på, hvad der sker i klubben.
Dato: Tirsdag den 13. marts 2012
Tidspunkt: Kl. 19.00
Sted: Sønderkærskolen, storrummet ved hallen (over indgangen)
VIGTIGT vedrørende træning
Træningen aflyses for hold 1, mens der er generalforsamling.
Dagsorden:
Valg til bestyrelsen
Bestyrelsen skal ifølge vedtægterne bestå af tre – fem personer. Formanden, kassereren og tre bestyrelsesmedlemmer ønsker alle genvalg. Lis-Ann Rotem er udtrådt af bestyrelsen. Alle, der måtte ønske at stille op til bestyrelsen, er velkomne. Hvis nogen skulle være interesseret, kan vi godt bruge et par suppleanter.
Valg af revisor
Revisoren ønsker genvalg.
Kontingenter
Kontingentet er p.t. fastsat til 375 kr. pr. kvartal. Et familiekontingent, som dækker to eller flere medlemmer fra samme familie, er fastsat til 675 kr. pr. kvartal. Indmeldelsesgebyret (betales kun én gang i forbindelse med indmeldelse) er fastsat til 50 kr.
Forslag til behandling
Hvis du ønsker et forslag behandlet på generalforsamlingen, skal du sende det pr. mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest fredag den 9. marts 2012
Stemme – og valgret, jf. vedtægternes § 5, stk. 2 og § 7
Alle medlemmer, der er fyldt 15 år og har været medlem i minimum seks måneder og ikke er i restance med kontingent eller lignende samt én forældre/værge til medlemmer under 15 år har stemmeret. Stemmeret er kun gældende ved personligt fremmøde. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Alle medlemmer samt forældre/værger til medlemmer under 18 år har valgret, såfremt disse ikke er i restance med kontingent eller lignende. Genvalg kan finde sted.